Fire overraskende træningsdrikke

Den kunstige smag i energidrikke kan med held byttes til ægte alternativer

Arkivfoto

Arkivfoto

DANMARK:Er du træt af de kunstige smage i energidrikke eller den anonyme smag af almindeligt vand, så har forskningen flere bud på gode alternativer.

1. Kokosvand

Kokosnødvand er ikke bare en lækker læskedrik, vi kan nyde på Thailands strande, men også en effektiv sportsdrik i forbindelse med let træning.

- Kokosvand er en naturlig drik, der har alt, hvad de almindelige sportsdrikke har og mere til, siger dr. Chhandashri Bhattacharya fra Indiana University Southeast i New Albany.

- Det har fem gange mere kalium end Gatorade eller Powerade. Når du får kramper i dine muskler, vil kalium hjælpe dig med at slippe af med kramper. Det er en sund drik, der fylder lagrene med de næringsstoffer, din krop har mistet i løbet af en moderat træning.

2. Vandmelon

Har du ømme muskler efter træning, skulle du måske prøve at drikke vandmelonsaft.

- Vandmelonsaft er naturligt rig på aminosyren L-Citrulluine, der giver atleter gode muligheder for at forbedre deres sportspræstationer, siger Martha P. Tarazona-Diaz fra Institut for Fødevarevidenskabsudvikling på Universidad Politecnica de Cartagena i Spanien.

Hun har testet aminosyrens effekt på idrætsstuderende, der knoklede på motionscykler, og konstaterede at muskelømheden var mindre i op til 24 timer.

L-Citrulluine forekommer dog også i andre meloner, squash, agurker samt græskar.

3. Hybensaft

Hvis du ofte hvæser, hoster og hiver efter at få vejret, når du har trænet, så prøv inden at drikke et glas hybensaft fyldt med C-vitaminer.

- C-vitamin kan nemlig reducere bronkokonstriktion som følge af motion, siger Dr. Harri Hemilä fra Helsinki universitet i Finland.

Anstrengelsesudløst bronkokonstriktion er en astmalignende forbigående forsnævring af luftvejene, der opstår under eller efter træning. Det kan forårsage symptomer såsom hoste, hvæsen og åndenød.

Omkring 10 procent af den almindelige befolkning lider af anstrengelsesudløst bronkokonstriktion, men blandt visse vintersportsgrene kan forekomsten være op til 50 procent.

10 nemme råd til at øge forbrændingen

Anbefalingen af at drikke et glas hybensaft skyldes at hyben er en af de planter, der har det højeste indhold af C-vitamin. Hyben har 840 mg/100 gram, mens for eksempel appelsiner kun har 60 mg /100 gram.

4. Rødbedesaft

Nitrat i rødbedekoncentrat øger blodtilførslen til musklerne under træning.

Det viser en undersøgelse fra Kansas State University, hvor forskere har påvist, at rødbedesaft kan være en fordel for fodboldspillere ved at øge blodgennemstrømningen med 38 procent til hurtigt reagerende muskelfibre - dem, der anvendes til eksplosive løb.

To glas proteindrik forbrænder mavefedtet

Når det drikkes, reduceres nitrat i munden af bakterier til nitrit, der synkes og derefter reduceres til nitrogenoxid, som er effektiv til at udvide blodkarrene. Det er som at tænde en vandhane, der får blodet til at strømme frit.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.