Fire påvirkede bilister standset

Patruljer i Hjørring fik stoppet fire bilister, som ikke burde have sat sig bag rattet

Arkivfoto: Michael Koch
Hjørring 6. september 2016 12:25

HJØRRING: Nordjyllands Politi fik mandag stoppet fire påvirkede bilister fra trafikken i hjørringområdet, oplyser Lokalpoliti i Hjørring. Politiets specialpatrulje standsede to mænd fra Hjørring, som kom kørende i Toftegade i Hjørring om formiddagen. Den 29-årige fører af bilen blev testet positiv for narko, og derfor blev han sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand. Han havde desuden 13 gram hash og noget receptpligtig medicin på sig, som han ikke havde fået recept til. Den 39-årige passager i bilen havde også noget receptpligtig medicin på sig. Knap 30 piller, som han ikke havde recept til. Hen på eftermiddagen spottede en patrulje en 27-årig mand fra Hjørring, som blev standset på Frederikshavnsvej i Hjørring. En narkotest afslørede, at bilisten var narkopåvirket og i bilen fandt betjentene desuden en metaldåse med rester af hash. Hen mod aftenen fik en patrulje øje på mistænkelig bilist ved Fakta i Tårs. Det viste sig, at den 22-årige bilist, som var påvirket af narko og ikke ejede et kørekort. Mandagens sidste fangst var en 21-årig norsk mand fra Kristiansand, som på motorvej E39 kørte med en promille, der på alkometeret viste 1,43. Nordmanden blev standset ved afkørslen Hjørring Syd. Han kørte desuden bil uden at have taget et kørekort.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...