Tyverier

Fire postkasser er ødelagt

} POSTKASSER ØDELAGT: Post Danmark har oplevet flere hærværk på postkasser i den seneste tid. I weekenden er siderne ødelagt på en af de røde postkasser på Kornumgaardsvej 40 i Brønderslev, og forsiden er ødelagt på en postkasse på Agdrupvej i Brønderslev. Ligeledes er to postkasser, der hænger op ad hinanden på adressen Algade 12 i Brønderslev, ødelagt i weekenden. } FORSINKEDE LØJER: Politiet får fortsat henvendelser om forsinkede nytårsløjer. Lørdag aften ved 20-tiden blev en postkasse sprængt i stykker ved hjælp af fyrværkeri på Fyrtøjsvej i Brønderslev. } TYVERI: Mellem fredag og lørdag blev der stjålet en bil fra parkeringspladsen ved Søndergades Skole i Brønderslev. Bilen er en metalblå Golf med nummeret VU 44312. } INDBRUD: Lørdag blev der begået indbrud i en EDB forretning i Brønderslev. En rude blev knust, og der blev stjålet diverse EDB effekter.