Fire sunde grunde til at spise spinat

Helbredseffekterne af spinat giver et langt, sundt liv

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Spinatsæsonen rækker fra april til oktober, men helbredseffekterne af spinat rækker til et langt, sundt liv.

Selv om spinat er blevet berømt for sit høje jernindhold, der gav Skipper Skræk hans kræfter, så er indholdet af jern faktisk ikke specielt højt. Men faktisk er spinat en fremragende kilde til mere end 20 forskellige målbare næringsstoffer, herunder kostfibre, kalcium, magnesium og protein. Og alligevel indeholder 100 gram kun 26 kalorier.

Her er fire sunde grunde til at spise spinat:

Demens

En helt ny undersøgelse viser, at spinat, grønkål og andre bladgrøntsager kan beskytte mod tidlige kognitive problemer og demens. 

Forskere fra Rush University Medical Center fulgte 950 ældre i gennemsnitligt fem år, hvor de både holdt øje med deres kost og deres kognitive evner, og konstaterede et signifikant fald i kognitive problemer for de deltagere, der spiste flest bladgrøntsager. Folk, der spiste 1-2 portioner per dag havde samme kognitive evner som 11 år yngre personer i forhold til dem, der ingen spiste.

Forebygger kræft

Adskillige forsøg har vist at spinat kan forebygge forskellige former for kræft. En undersøgelse fra Oregon State University viste i 2012 at spinat kan halvere antallet af tumorer, der er resultat af et kendt kræftfremkaldende stof i kogt kød, der påvirker microRNA og kræftstamceller.

Forskerne konstaterede, at forekomsten af knuder i tyktarmen blev reduceret fra 58 procent til 32 procent, hos mus, der blev fodret med spinat.

Også i forhold til prostatakræft og brystkræft, har spinat vist sig at have positive effekter.

Forhindrer øjensygdom

Undersøgelser har vist at stoffet lutein, der tilhører en kemisk klasse af forbindelser kaldet carotenoider beskytter øjnenes nethinde mod den skadelige oxidation ved filtrering af blåt lys.

Lutein absorberer den skadelige UV-stråling og spreder den harmløst. Lutein og zeaxanthin, som spinat er rig på, har vist sig at reducere risikoen for Aldersrelateret Makular Degeneration (AMD), der er den mest almindelige øjensygdom i den vestlige verden.

Spinat slanker

Spinat- og andre salatblade indeholder membraner, der både forhindrer trang til fedt og sukker samt sikrer at du taber dig.

Thylakoider er membraner i grønne planters overflader, som er involveret i fotosyntesen og flere undersøgelser har vist, at de sikrer en større mæthed og et markant vægttab hos dyr.

I et svensk forsøg, hvor thylakoider er udtrukket og omdannet til et spinat-ekstrakt, viser at trangen til sukker og fedtrige fødevarer falder med helt op til 95 procent og øger vægttab med 43 procent.

Undersøgelsen fra Lunds Universitet viser, at thylakoider styrker kroppens produktion af mæthedshormoner og undertrykker sulten efter usunde fødevarer, hvilket fører til en bedre appetitkontrol, sundere spisevaner og øget vægttab.

Otte vigtige grunde til at slanke sig før overgangsalderen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden