Fire til koncert

Om det var fordi, det var første søndag i advent eller om det var regnvejrets skyld er der ingen, der ved. I hvert fald erdet faktum, at kun fire mødte op til bandet Færds koncert med sangeren Nana "Buster" Lüders på Skovsgård Hotel i går eftermiddag. At salen langt fra var fyldt slår dog ikke bandet ud. - Det tænker vi ikke på. Vi spiller bare. Det er værre, hvis der sidder en flok, som ikke lytter, siger Bertil Romme og tilføjer, at det er ligeså meningsfyldt at spille for tre end for en fyldt sal. Igennem de sidste 20-30 år har han jævnligt besøgt Færøerne og det er de besøg, som har inspireret ham til at spille færøske viser i bandet, der også består af saxofonisten Eskil Romme, violinisten Peter Uhrbrand,Tapani Varis fra Finland og engelske Karen Tweed. Til næste år skal Færd på turne til Australien og New Zealand. Tiden vil vise, om indbyggerne der er mere interesseret i færøske viser end borgerne i Skovsgård.