Fire ud af ti havde fejl i skatten

Skatteforvaltningen i Hobro finder stadig forkerte oplysninger i selvangivelserne

HOBRO:Fire ud af ti lønmodtagere havde uorden i skatteregnskabet, da Hobro Kommunes skatteforvaltning tjekkede deres selvangivelser for 2003. Fejlprocenten på 41 skal ses i lyset af, at langt de fleste oplysninger til en selvangivelse i dag ganske automatisk tilflyder skattefar. Det gælder løn, renteudgifter og indtægter med videre. Omvendt hører det også med til billedet, at fejlprocenten ikke fremkom i en tilfældigt udvalgt mængde selvangivelser. De var "håndplukket" af computeren ud fra kriterier, der ofte fanger fejl. Af kommunens godt 11.000 lønmodtagere blev 1356 udsat for en nærmere gennemgang, viser skatteforvaltningens årsberetning, som byrådet netop har godkendt. - De typiske fejl findes hos mennesker, der arbejder i udlandet, og det gør flere og flere. Reglerne for fradrag er komplicerede. Kørselsfradraget volder også stadig problemer. Told- og skattestyrelsen forsøgte i år at bruge et nyt system, der automatisk udregnede fradraget, men det har ikke været nogen succes, konstaterer skattechef Jon Pugholm. Tjek oplysningerne Skattefolkenes kritiske blikke behøver ikke nødvendigvis koste borgerne penge. Ofte finder forvaltningen fejl, som er i skatteyderens økonomiske favør. Skatteforvaltningen er dog en overskudsforretning, der kratter penge ind til kommune, amt og statskasse. Slutresultatet for 2003 viser, at der skete forhøjelser af skatteansættelsen på i alt 17,5 millioner kroner, mens nedsættelserne kun udgjorde godt 10 millioner. Hvad de beløb giver netto i kassen, vides ikke. De mange automatiske indberetninger fra banker, kreditforeninger og arbejdsgivere betyder, at de fleste lønmodtagere ikke behøver skrive et eneste tal på selvangivelsen. Alligevel opfordrer skattechef Jon Pugholm borgerne til at tjekke de automatiske oplysninger. Der sker nemlig stadig fejl. - Det nye, automatiske system betyder desværre, at mange borgere mister fornemmelsen for skattesystemet. Vi kan mærke, at de fleste kun interesserer sig for tallet på bundlinjen. Om de skal have penge tilbage eller skal betale restskat. Bange for restskat Restskat er et særdeles uønsket fænomen blandt skatteyderne. Det mærker skatteforvaltningen, når forskudsskemaerne i november sendes ud. I fjor henvendte 58,5 procent af alle skattepligtige borgere sig til forvaltningen for at få ændret forskudsskemaet. - Mange vil være på den sikre side og have ændret tal, så de ikke risikerer at betale for lidt og dermed senere hænger på en restskat, siger Pugholm. Forskudsskemaerne er anledningen til en af de mest almindelige kontakter mellem borgere og kommune. Selv om en del benytter internet og tast selv-telefon til at ændre oplysninger, ringer eller møder langt de fleste op på skattekontoret til en personlig snak. Grove erhvervsfejl Selv om lønmodtagerne udgør den største del af skatteyderne, bruger skatteforvaltningen langt de fleste kræfter på at ligne selvangivelser fra personligt erhvervsdrivende. Her findes også de groveste fejl. I det forløbne ligningsår, der sluttede 1. juli, indstillede skatteforvaltningen i Hobro i fem tilfælde erhvervsdrivende til skattebøder på grund af alvorlige fejl. Det er Told og Skat, som afgør, om der skal kræves bøde eller anden straf. I de fire tilfælde blev Hobro-sagerne afsluttet med en påtale, mens den femte endnu verserer. - Men nye, politiske signaler går på, at skattemyndighederne fremover skal skride hårdere til værks. Jeg tror, det vil betyde flere bødesager, vurderer Jon Pugholm. I de fem sager bestod fejlene især i, at omsætning var holdt uden for skatteregnskabet.