EMNER

Fire ugers udmattende strejke på Færøerne overstået

Færingerne kunne kort før midnat ånde lettet op, da det stod klart, at en fire uger lang udmattende strejke, der var ved at tvinge samfundet i knæ, nu er overstået.

Efter 13 timers møde lykkedes det i tredje forhandlingsforsøg, at få Færøernes Arbejdsgiverforening og fem færøske fagforeninger at blive enige om en ny overenskomst, der skal gælde de næste to år. Dermed kan færingerne se frem til fra i dag igen at kunne få kartofter, frisk frugt, benzin og mange andre varer, som der har været stor mangel på i de 28 dage, fragtskibene ikke er blevet losset. Dertil vil alle børnehaver og vuggestuer samt en lang række skoler, der har været lukket på grund af manglende rengøring, igen kunne åbne. /ritzau/