Fire unge mænd sigtet for vold efter overfald

Overfald på mand fra Overlade førte fredag til fængling af to unge mænd. Begge er gamle kendinge.

Vold 21. september 2007 16:40

To unge mænd, der begge er tidligere straffede, blev fredag varetægtsfængslet i 14 dage efter at have overfaldte en mand fra Overlade, mellem Farsø og Løgstør. Den ene af de to mænd blev løsladt i begyndelsen af september efter at have en anden dom. Han er nu tilbage bag tremmer. Der var yderligere to mænd involveret i overfaldet. Disse mænd bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør, men er fortsat sigtede i sagen. Politiadvokat Peter Rask oplyser, at årsagen til overfaldet var en uoverensstemmelse, som Overlade-beboeren og en af de nu varetægtsfængslede har haft tidligere ved en episode på Vegger Kro. - Nu skulle regnskabet gøres op, siger Peter Rask. Politiadvokaten forventer, at alle fire mænd bliver tiltalt for vold og husfredskrænkelse. Episoden fandt sted søndag nat klokken 3, hvormanden fra Overlade blev opsøgt på sin bopæl af de fire unge mænd, som alle er i 19-20-års alderen. Tre af mændene skaffede sig adgang til mandens bolig, mens den fjerde holdt vagt udenfor. Manden fra Overlade blev tildelt flere knytnæveslag og spark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...