Fire unge sigtet for vold mod 27-årig mand

Vold 22. april 2003 08:00
MIDTBYEN: Fire unge i alderen 17-20 år blev tidligt i går morges anholdt og sigtet for at stå bag et voldeligt overfald på en 27-årig mand. Ifølge vagthavende hos Aalborg Politi fandt overfaldet sted kort før kl. 06 i Nørregade. Da politiet blev kaldt til stedet, lød meldingerne på, at der var et større slagsmål igang. Politiet anholdt i den forbindelse de fire unge, der er fra det sydlige Aalborg og Svenstrup, og de er sigtet for at have deltaget i overfaldet, hvor den 27-årige ifølge politiets foreløbige oplysninger både blev slået med flasker og sparket, dog uden at han kom alvorligere til skade. Efter afhøringer på politigården i løbet af i går blev de sigtede løsladt, men de må nok indstille sig på at blive stillet til regnskab i retten på et senere tidspunkt. tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...