Fire varetægtsfængslet for tricktyveri

Tre rumænere og en irer blev fængslet i 14 dage

Ole Sanvig Knudsen
Arkivfoto: Jesper Thomasen
Kriminalitet 1. december 2017 17:42

HOBRO: Fire personer, der blev anholdt torsdag eftermiddag og sigtet for forsøg på tricktyverier, blev fredag alle varetægtsfængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør i retten i Aalborg.

Politiet fik torsdag en del henvendelser fra borgere i Hobro, der enten havde haft kontakt med de fire eller set dem forskellige steder i byen. Det drejer sig om to rumænske kvinder på henholdsvis 20 og 22 år, en rumænsk mand på 22 år og en irsk mand på 21 år, der kørte i en engelsk indregistreret sølvgrå BMW. En anden udenlandsk indregistreret bil, en lysblå Fiat Bravo med nummeret DH 112 RP, er ifølge politikommissær Preben Møller, Nordjyllands Politi i Hobro, set sammen med den engelske bil. I FIAT’en skulle befinde sig yderligere tre personer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...