Fireårige på skolebænken

KØGE:Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har fundet et smuthul i loven, så Køge Private Realskole kan oprette to klasser for fire- og femårige børn. Skolen fik i juni afslag fra Undervisningsministeriet på sin ansøgning om at oprette de såkaldte maternel-klasser, selv om undervisningsministeren udtrykte stor sympati for idéen. Derfor har han givet skolen en hjælpende hånd i fortsættelsen, og Dagbladet Køge skriver, at klasserne nu oprettes i et andet regi: Nemlig som privat dagpasning efter Serviceloven under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. /ritzau/