Firehjulet våbenkapløb

Audi udfordrerBMW ved at introducere S3 version med 265 hk motor

Audi har blandt andet forsynet S3 med 18 tommer fælge for at understrege de sportslige ambitioner.

Audi har blandt andet forsynet S3 med 18 tommer fælge for at understrege de sportslige ambitioner.

Det er som i et våbenkapløb. At kigge på duellen mellem Audi og BMW, der begge vil være nummer et, når det gælder prestigefyldte, sportslige biler med store overarme. Senest har BMW taget teten med den lille 130 I, der med 265 hk spurter fra de fleste - også Audi A3 3,2 med 250 hk. Det vil Audi ikke finde sig i længere og lancerer nu S3, der også har 265 hk. Det skulle gøre Audien i stand til at nå 100 km/t på 5,7 sekunder, en disciplin, som BMW tager 6,1 sekund om. Den nye sprinter har også et højere drejningsmoment på 350 Nm mod 315, der kendetegner 130 I. Alt sammen muligt fordi Audi har benyttet den kendte 2,0 turbomotor med benzinindsprøjtning og turbolader. Tilmed bliver man ikke ruineret af besøg på tanken, idet S3 skulle køre 10,9 km/l ved blandet kørsel. Der foreligger endnu ingen oplysninger om pris og tidspunkt for dansk introduktion. Men vi kan fortælle, at vognen kan bestilles på det tyske marked 31. august.