Firkantede regler rammer patient

Kvinde skal køre i to taxaer på grund af 1100 meters afstand.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der skal to taxaer til, når Helle skal fra Tversted til behandling på Aalborg Sygehus, fordi hun midlertidigt bor hos sin søster 1100 meter væk fra sin folkeregisteradresse. Privatfoto

Marianne Sheldon river sig i håret over patientbefordringen fra Region Nordjylland. Regionens Kørselskontor vil kun hente og bringe søsteren Helle på dennes folkeregisteradresse, selvom Helle har fået tilladelse fra Hjørring Kommune til - midlertidigt - at opholde sig hos søsteren. Altså 1100 meter fra sin folkeregisteradresse. - Sådan tolker Region Nordjylland reglerne i Sundhedsloven. Dem har vi fået besked på at rette os efter, lyder det fra Kørselskontorets leder, Karsten Holt. I kørestol pga. brækket ben Hendes søster Helle brækkede benet 14. oktober og har siden haft midlertidig ophold hos Marianne Sheldon, som bor kun 1100 meter fra sin søster i Tversted øst for Hirtshals. På grund af sit brækkede ben sidder Helle i kørestol og er derfor nødt til at blive transporteret af en taxa med lift, når hun skal til efterbehandling på Aalborg Sygehus. Begge søstre synes, at regler er helt urimeligt firkantede. Rent bortset fra, at det kan være svært at få en anden taxa til at møde på det tidspunkt, hvor kørselskontorets taxa afleverer hende på sin folkeregisteradresse. - Man aner ikke, om man bliver sat af og bare skal sidde og vente. Desuden koster det jo det offentlige en formue at køre to biler herud, siger Helle. Et vanvittigt spild af penge Søsteren Marianne Sheldon har ofte bestilt flex-taxa til søsteren for at transportere hende de 1100 meter. Men det kan ikke altid lade sig gøre. Forleden skulle søster Helle møde til behandling i Aalborg ved 08-tiden om morgenen. På det tidspunkt kører ingen flextaxa, så Marianne Sheldon bestilte en almindelig taxa, som kørte søsteren de 1100 meter til sin folkeregisteradresse. En udgift på 120 kroner. - Det er helt ligegyldigt med pengene. Det er det helt principielt vanvittige spild af penge, at der skal køre to taxaer på den korte distance, siger Marianne Sheldon. Kan vurdere individuelt I virkeligheden kan regionen vurdere en kørselssag individuelt, hvis den vil. Altså - lovligt - køre søsteren de sidste 1100 meter. Det fremgår af cirkulære nr. 67 af 9. april 1996 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet, som Indenrigs- og sundhedsministeriet har sendt regionen. "Regionen har således en mulighed for, men ikke en pligt til, at yde befordring eller befordringsgodtgørelse mellem behandlingsstedet og patientens midlertidige opholdssted, fx et sommerhus", skriver ministeriet. Den mulighed vil regionen imidlertid ikke benytte. Det siger regionsrådsformand Ulla Astman (S). - Vi er nødt til at have grænser, og det er naturligvis træls, at man rammes af dem. Det er imidlertid ikke værre end de patienter, som kun bor 49 kilometer fra sygehuset og derfor ikke kan transporteres, fordi vores grænse er 50 kilometer. Vi er nødt til at behandle alle ens, siger Ulla Astman. - Desuden er det en begrænset udgift, som patienten i dette tilfælde selv skal betale. Ressourcer under pres I mange andre virksomheder vurderer de ansatte hver dag, hvordan interne regler skal fortolkes. Hvorfor kan regionens medarbejdere ikke gøre det samme? Ulla Astman afviser, at regionens medarbejdere skal vurdere, om reglerne i enkeltsager skal bøjes lidt. - De offentlige ressourcer er under pres. Vi har derfor valgt at have generelle regler, så vi ikke skal bruge for mange ressourcer på at sagsbehandle, siger Ulla Astman. Regionens politikere har besluttet, at reglerne kun bøjes for en patientgruppe - terminalpatienter.

Forsiden