Kina

Firma vandt retssag i Kina

{ KØBENHAVN: Det bornholmske firma Hasle Refractories har vundet en principiel retssag i Beijings Højesteret efter flere års strid med en forhenværende kinesisk partner, Beijing Boiler Technology. Det kinesiske firma holdt op med at betale royalties til Hasle Refractories, men fortsatte med at sælge den teknologi, der var udviklet og varemærkebeskyttet hos det bornholmske selskab, der laver tætning af kraftværkskedler. Først vandt Hasle Refractories sagen ved det såkaldte ¿Second Intermediate Peoples Court¿ i Beijing i juli 2007, og den er nu stadfæstet ved højesteretten i Beijing. Den bornholmske virksomhed blev tilkendt en erstatning på en halv million kroner./ritzau/