Firmaer i dyst på boldbanen

PANDRUP:Der var spænding til det sidste i dette års udgave af kommunemesterskabet i indefodbold i Jetsmarkhallen. I finalen stod storfavoritterne og sidste års vindere, Elap, over for et hold fra "Super Spar" i Saltum, der efter en 2-1 sejr kunne kalde sig selv kommunemestre. Dermed måtte Elap "nøjes" med en andenplads, mens Lars Eriksen indtog trejdepladsen. Stævneleder Brian Sørensen fra Sparekassen Hvetbo var godt tilfreds ovenpå afviklingen af det 32. stævne af slagsen, hvor 24 hold deltog. - Det gik helt upåklageligt og selv om mange ikke er vant til at spille fodbold, var vi forskånet for skader - det glæder mig, siger Brian Sørensen, der også var glad for at der i år var mange nye hold med. - Det giver flere supporter og jeg tror at der var været 2-300 tilskuere alt i alt i løbet af dagen - det er med til at give en god stemning og ofte kommer de jo med tilråb til spillerne, siger Brian Sørensen Udlejningsbureauet Sol og Strand stillede med tre mænd og tre kvinder og selv om de ikke havde den store boldrutine, var humøret højt og motivationen i top. - Jeg kan godt lide at spille fodbold, selv om det er 20 år siden jeg har spillet, siger Pia Andersen, der blev vist ud efter to minutter på grund af en teknisk fejl. Indefodbold virker umiddelbart ikke så fysisk krævende som udendørs fodbold. Spillet foregår på en håndboldbane og kampen varer blot otte minutter. Men det er hårdere, bedyrer team "Jansen" fra Blokhus, som NORDJYSKEfangede efter en kamp. - Der er også noget socialt i det, for man er sammen på en helt anden måde, end når vi er i butikken, siger Steen Nøhr. Jansen-mandskabet blev puljevinder men blev slået ud i slutspillet. Også team "Sol og Strand nåede slutspillet, men da halvdelen af holdet var forhindret i at deltage i kampen om aftenen, var holdet nødt til at give slutspilspladsen videre til Lars Eriksen.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk