Firmaer sløser med selvangivelse

Der er stadig cirka 2900 nordjyske erhvervsdrivende, der ikke har afleveret selvangivelse for 2010.

Anders Abildgaard,
Skagen-firma blev idømt en bøde på 2.750.000 kroner for skatteunddragelse. Arkivfoto
Skattepolitik 26. september 2011 12:39

På landsplan er tallet 34.000. De har nu modtaget brev eller mail fra Skat. Selvangivelsesfristen for de personligt erhvervsdrivende var 10. juli 2011. Fristen bliver overholdt af langt de fleste, men i starten af september var der stadig ca. 34.000 erhvervsdrivende i hele landet, som endnu ikke havde fået selvangivet. Kan få konsekvenser - I Nordjylland mangler vi stadig selvangivelser fra ca. 5 procent, hvilket svarer til 2900 nordjyske erhvervsdrivende, fortæller afdelingsleder Kaj Mathiassen fra Skat Nordjylland og tilføjer: - Selvom fristen er udløbet, så er der pligt til at selvangive, og det kan få konsekvenser at lade være. Det er nemlig sådan, at Skat kan fastsætte skatten på grundlag af et skøn, og den erhvervsdrivende kan i yderste konsekvens blive pålagt daglige bøder, indtil selvangivelsen er modtaget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...