EMNER

Firmaer vil altså ikke udføre lovpligtigt tilsyn

Så kom sandheden på bordet (NORDJYSKE 23.8.) i Lund og Stauns sikkerhedssag. Det er dejligt, at der endeligt kan tales tydeligt fra den kant.

Artiklerne i de danske dagblade er altså en kampagne lanceret af Dansk Byggeri, der skal få lovgivningen ændret til fordel for firmaerne. Hvorfor luske sådan rundt om den varme grød og forsøge at hænge den ene håndværker ud efter den anden i stedet for at komme til sagen. Nemlig den, at danske byggefirmaer ikke vil udføre lovpligtigt tilsyn med sine byggepladser og bestemt ikke vil betale bøder for sikkerheden, når de efter gentagne brud bliver for høje. Fint nok, at Dansk byggeri hjælper Lund og Staun i en principsag, det kan selv jeg respektere. Problemet med hele historien her, er dog, at firmaet ikke anker sagen, fordi de vil have murersvenden dømt, men ensidigt, fordi firmaet selv vil have deres bøde nedsat og Dansk Byggeri i fremtiden helst selv vil bestemme dansk lovgivning på dette punkt. Med et glimt i øjet kan jeg så kun reflektere på hr. Klarskovs bemærkning, om hvilken planet vi håndværkere bor på, med at så må vi håbe Klarskov kender de interplanetariske postnumre, når han skal rådgive sine medlemmer i postgangen til deres ansatte, og at vejret her står på vejrlig.