Arbejdsformidling

Firmaerne villige til at tage praktikanter

Markedsføring- og finansøkonomer fik deres alle pladser

Sune Andersen læser markedsføring, og han er kommet i praktik hos Hanstholm Fisk og Skaldyr. 

Privatfoto
Sune Andersen læser markedsføring, og han er kommet i praktik hos Hanstholm Fisk og Skaldyr. Privatfoto

THISTED: Studievejleder på markedsførings- og finansøkonomiuddannelserne Thilde Kielsgaard Heidemann glæder sig over, at alle studerende på de to uddannelser har fået en praktikplads i perioden fra 14. januar til 12. april.

- Vi har endda måttet sige til et par virksomheder, at vi desværre ikke havde flere studerende, fortæller hun med stolthed og tilføjer, at det viser, at de studerende på EUC Nordvests uddannelser til henholdsvis markedsførings- og finansøkonomer er attraktive for de lokale virksomheder i Thy og på Mors.

- Aarhus er imidlertid også populær blandt de studerende, tilføjer Thilde Kielsgaard Heidemann.

- Lokalt har tre banker og sparekasser samt blandt andet Landbo Thy og Morsø Jernstøberi taget finansøkonomer, fortæller hun, og markedsføringsøkonomerne har blandt andet fundet praktikpladser hos virksomheder som Cimbria, fiskeeksportvirksomhederne i Hanstholm samt netIP og Akea.

Ifølge studievejlederen er praktikperioden en vigtig del af de to uddannelser, fordi det er der, de studerende lærer at omsætte teori til praksis.

- Det handler jo helt basalt om, at de studerende lærer arbejdsgangen og forretningsgangen i en virksomhed, siger Thilde Kielsgaard Heidemann, som er yderst tilfreds med, at alle de to uddannelsernes studerende kan skrive virksomhedspraktik på deres CV, når de engang skal til at søge arbejde.

Uddannelserne er toårige videregående, som udbydes af EUC Nordvest i samarbejde med University College Nordjylland, og i løbet af de to år skal de studerende i virksomhedspraktik 12 uger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden