Fodbold

Firmanavn på sponsorbillet

AALBORG:AaB bekræfter, at samtlige 1000 billetter til Champions League-matchen i fodbold mellem AaB og Manchester United, der var reserveret til UEFA og fodboldforbundets sponsorer og tv-partnere, blev aftaget. Og når vi kan spore den sortbørsbillet, vi købte, tilbage til firmaet Adidas, så er det, fordi billetten tilhører den gruppe, der er afsat til UEFA- og fordi den ganske enkelt er påtrykt: Adidas AG. - Det er normale forretningsbetingelser. Hvis NORDJYSKE henvender sig til os, forud for en kamp, og køber et antal billetter, så påtrykkes firmanavnet billetterne, siger Jette Randrup, koordinator i AaB Fodbold. Hvor mange billetter, Adidas helt specifikt har fået til den pågældende match - eller hvor mange andre sponsorfirmaer har aftaget - har vi ikke kunnet få oplyst. mingo