Fischer Boel i bestyrelsen for Aarhus Universitet

NYVALGT:Den tidligere EU-kommissær Mariann Fischer Boel indtræder i bestyrelsen for Aarhus Universitet, som også får prorektor Margareta Wallin Peterson fra Göteborgs Universitet som nyt medlem pr. 1. juli. De to nye bestyrelsesmedlemmer afløser Sys Koch og Arne Rolighed. Universitetets bestyrelse har seks eksterne medlemmer og fem interne. Både Sys Koch og Arne Rolighed har siddet i bestyrelsen siden 2003, da bestyrelsen afløste det hidtidige konsistorium som det ledende universitetsorgan. Mariann Fischer Boel stoppede for et par måneder siden som EU-kommissær og satte dermed punktum for en 30-årig karriere som politiker./ritzau/