Fisk døde af dykkersyge

NUUP KANGERLUA: Et hul i kappen på en isdæmmet sø, har ledt mere end et tusinde milliarder liter smeltevand ud i Godthåbsfjorden. Ferskvandet er fosset ud under gletsjerfronten på gletsjeren Narsap Sermia og videre ud i fjorden, oplyser Grøndlands Naturinstitut. Den voldsomme mængde ferskvand har ført til, at store mængder rødfisk har fået osmotisk chok. Det har hevet dem hurtig op til havoverfladen, hvor de øjeblikkeligt er døde af dykkersyge. Hændelsen er fotograferet og filmet af lokale på rensdyrjagt. Efterfølgende har forskere fra Naturinstituttet og Asiaq undersøgt forholdene. Billedindsamlingen viser at den 15 kvadratkilometer store isdæmmede sø Iluliartooq, der ligger omkring 20 km fra gletsjermundingen, nu er drænet./ritzau/