Fiske-fjernsyn

Forfatteren, biologen og lystfiskeren Steen Ulnits er halvvejs med en lille tv-serie på DR2 om forskellige måder at fiske på sammen med nogle af fiskevennerne i ind- og udland. Første udsendelse havde højskoleforstanderen Ole Kæmpe fra Samsø i centrum, næste udspil var en trollingtur efter Østersølaks sammen med bolchekogeren fra Bornholm. Næste udsendelse kommer på torsdag og handler om Skern Å, mens serie slutter med vildt fluefiskeri efter bonefish ved Bahamas. Alle udsendelser sendes torsdag kl. 19.30 med genudsendelse om lørdagen og igen den efterfølgende tirsdag.