Fiskefileter i pakker med kartofler og røde bladbeder

(4 personer) 8 rødspættefileter 2 gulerødder 2 porrer eller forårsløg lidt smør røde bladbeder (eller spinat) kartofler eller pasta alu-folie 1 citron 4 spsk. flødeost naturel, gerne light To fileter lægges på hvert stykke alu-folie. Gulerødder skrælles og skæres i stave på langs, og porrerne renses, skylles og skæres i stave af passende længde, også på langs. Læg begge slags på fileterne, læg lidt smør over og drys med salt og peber og lidt citronsaft. Luk sammen foroven, ikke helt tæt på fisken. Der skal være luft over fisken. I ovn 225 grader 5-10 min. De skal føles faste. Imens koges bladbeder med stilke i lidt vand, der hældes fra. Bladbederne kommes tilbage i gryden, og varmes sammen med flødeosten. Serveres med kartofler eller pasta Landbrød (2 brød eller 1 stort) 2 dl vand 2 dl yoghurt 30 g gær ½ tsk. salt 200 g sigtemel ca. 300 g mel Rør vand, yoghurt, gær og salt sammen, til gæren er opløst. Pisk 150 g mel i, dæk med film og lad hæve 1 time. Rør næsten alt melet i og ælt, til dejen er smidig og kan æltes på bordet. Hæv igen ca. 1 time. Formes til aflange brød, der rulles godt stramt sammen. Lad det hæve på plade ca. ½ time. Pensl med koldt vand og rids det. Bages ved 200 grader ca. ½ time. Det skel lyde hult, når du banker i bunden af brødet.