Fiskeindustri

Fiskeindustrien mangler ansatte

Lige nu søger tre fabrikker efter 19 folk til at filetere fisk i Hirtshals

I lakseindustrien er til­gan­gen af fisk sta­bil, og det gi­ver en sta­bil ar­bejds­uge på 37 ti­mer. Det kan folk godt lide, der­for er lak­sen mere po­pu­lær. ar­kiv­fo­to: Bent ja­kob­sen

I lakseindustrien er til­gan­gen af fisk sta­bil, og det gi­ver en sta­bil ar­bejds­uge på 37 ti­mer. Det kan folk godt lide, der­for er lak­sen mere po­pu­lær. ar­kiv­fo­to: Bent ja­kob­sen

HIRTSHALS:Selv om opsving er noget, som vi i yderområderne mærker sidst, mens vi er de første ofre, når det begynder at gå skidt, så står store dele af det vendsysselske erhvervsliv med det næsten ukendte problem, at der ikke er folk nok til at udføre det arbejde, som er der. Et hurtigt kig på internettet fortæller, at lige nu søger tre virksomheder i Hirtshals efter 19 nye medarbejdere. Skagerak Fiskeeksport søger efter 10, Brdr. Schlie mangler fire og Dan Salmon har plads til fem nye kolleger. Hos Brdr. Schlie drejer det som at trimme laksefileter, et arbejde, der giver mellem 115 og 127 kroner i timen. - Jeg henvendte mig til Jobcentret, som lagde annoncen på jobnet.dk, og 15 søgte med det samme, fortæller Henrik Røssel fra Brdr. Schlie. Han lægger ikke skjul på, at mange af dem, der søger via jobnet.dk er folk, som er sygemeldte, men som skal bevise, at de fortsat er aktive jobsøgende. Derfor indrykkede de også annoncen i aviserne. - Nu har vi fået de folk, vi skal bruge. Vil have 37 timer Lindy Grønkjær, faglig sekretær i 3F Skagerak, ved af erfaring, at det er langt nemmere at skaffe folk til lakseindustrien end til de fiskefabrikker, som er afhængige af, hvad der bliver landet på havnen. - Lakseindustrien har en anden tilgang af fisk, de bestiller den og ved præcis, hvor meget arbejde der er. Derfor kan de tilbyde 37 timers stabilt arbejde, og det er det, folk går efter, siger han. I en tid med god beskæftigelse fravælger folk de fiskeindustrier, hvor man ikke kan forudse, om der 37 eller ingen timer i en uge. - Jeg vil ikke sige, at folk er blevet mere kræsne, men der er lidt flere varer på hylderne end tidligere, siger Lindy Grønkjær. Ud over vejr og vind, der bestemmer over, hvor mange fisk, der landes til konsum, så er der jo de politiske myndigheder, som tit er mere uforudsigelige end vejret. Et fiskestop eller nedsættelse af kvoterne kan komme som et lyn fra en klar himmel, og det har fiskeriet døjet meget med i de 20 år, som Lindy Grønkjær har beskæftiget sig med det faglige del af fiskeindustrien.