Fiskeripolitik

Fiskekutter gik på grund

Sad fast på rev ved Hirsholmene lørdag morgen

Andre fiskefartøjer forsøgte at hjælpe den grundstødte kutter FN 206 fri. Privatfoto: Finn Biørn
Andre fiskefartøjer forsøgte at hjælpe den grundstødte kutter FN 206 fri. Privatfoto: Finn Biørn

FREDERIKSHAVN: Fiskekutteren FN 206 Karen Mørk fra Frederikshavn gik lørdag morgen på grund ved Stålhagen ved Hirsholmene ud for Frederikshavn.

Ved 07-tiden satte kutteren sig fast, og to andre fiskefartøjer dukkede op og forsøgte at hjælpe den fri, blandt andet kutteren FN 370 Susanne H fra Strandby.

Det havde de ikke held med i første omgang, men til sidst lykkedes det kutteren at slippe løs.

Skipperen på FN 206 havde varskoet Søværnets Operative Kommando via Lyngby Radio, men inden SOK fik iværksat en hjælpeaktion, lykkedes det altså kutteren at komme fri.

- Der var ingen læk og ikke fare for oliespild, beroliger stabsvagten fra Søværnets Operative Kommando.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden