EMNER

Fiskene for dovne til at bide på i varmen

Andreas Larsen fangede to skaller. Foto; Kim Dahl Hansen

Andreas Larsen fangede to skaller. Foto; Kim Dahl Hansen

DORF:Der var ikke stor lyst til at bide, da der blev afviklet fiskekonkurrence i Dorf Møllesø. 12-årige Andreas Larsen fra Dronninglund var én af dem, der fangede flest fisk. Han fangede to. - Jeg fisker hver uge i Østermølle i Dronninglund, fortæller Andreas Larsen. Han fisker som regel med en kammerat, Alex Mellergaard. - Axel er på ferie for tiden, fortæller Andreas. I forbindelse med, at der var åbent hus på Dorf Møllegård, var der mulighed for at fiske gratis i møllesøen. Normalt kræves fiskekort, men denne ene dag, og kun denne dag, var det gratis at fiske, og så var der tillige mulighed for at deltage i konkurrencen. Der blev fanget fire skaller. Normalt fanges der flere fisk, men på grund af varmen var fiskene ikke så villige til at bide på. Der var lystfiskere med fra både Dronninglund og Brønderslev. De to drenge har deres egen hjemmeside. Her fortæller de om deres fangster.