Fiskeopdræt skal brødføde verden

Om 10 år er der en milliard flere mennesker i verden. De skal kunne li' fisk, for verdens landmænd kan ikke brødføde dem alle.

AALBORG:Opdræt af fisk, akvakultur, bliver svaret på verdens stærkt voksende fødevarebehov, mener forskningschef Torger Børresen, DTU Fødevareinstituttet, der var blandt oplægsholderne på Dansk Fødevare Forums konference om Nordatlantens fiskeressourcer i Aalborg i denne uge. Udviklingen er godt i gang. Globalt er produktionen af fisk i dam- og havbrug femdoblet på 20 år og er i dag den stærkest voksende sektor i fødevareindustrien. Der produceres nu 50 millioner fisk i opdræt om året. Det er der perspektiv i, for akvakulturen kan ikke alene sikre flere mennesker noget at spise, men samtidig begrænse presset på de vilde fiskebestande, påpegede Torger Børresen. Det sidste er helt nødvendigt. 75 procent af verdens fiskebestande er enten fuldt udnyttede eller overudnyttede, viser tal fra FAO. Effektiv ressourceudnyttelse Opdræt rummer en række effektivitetsfordele, fordi man har kontrol med foderforbrug, temperatur, lys, bestandstæthed o.s.v., men der er også indbyggede risici for stress og sygdomme. Og øget opdræt er ikke gratis for de vilde bestande. Burfiskene skal have foder, og fisk spiser fisk. En deltager på konferencen påpegede dog, at "bytteforholdet" fra trin til trin i fødekæden er mere end dobbelt så godt i akvakultur som blandt fisk i havet. Ifølge Torger Børresen er akvakulturen helt nødvendig for at sikre markedet fisk nok. Der vil fortsat være et stort traditionelt fiskeri i verden, men begge sektorer vil blive mødt med stigende krav om fødevaresikkerhed, kvalitet, bæredygtighed i bred forstand samt sporbarhed. Sporbarheden har det nordjyske it-firma Lyngsøe Systems, Aars, udviklet en teknologisk løsning på: Pack & Sea-systemet, hvor oplysninger om fangststed, fisker og fisk med en elektronisk hukommelse indstøbt i fiskekassen kan følge med fra hav til mav'. Klimaforandringens pres Også klimaforandringen vil forstærke udviklingen af akvakultur, fordi presset på de vilde bestande også af den årsag øges, vurderede seniorforsker Keith Brander, DTU Aqua, i sit indlæg på konferencen. Men den globale opvarmning påvirker også opdrætsindustrien, f.eks. i form af færre vandressourcer - allerede i dag et problem i Mekong-deltaet - større behov for iltning af vandet, invasive arter, øget sygdomstryk osv. Under ét er det svært at vurdere klimaforandringens effekt på verdens fiskeri, understregede Keith Brander. Fiskerne kan tilpasse sig, og fiskebestande kan flytte sig. Det kan ske vældigt hurtigt, véd man fra historien. I en varmeperiode i 1920'erne bredte torsken sig på et årti tusinde kilometer nordpå langs Grønlandskysten, og sådanne vandringer varsler allerede i dag nye konflikter mellem kyststaterne. Kan Island stadig gøre hævd på sine torskebestande, når de svømmer over til Grønland f. eks.?