EMNER

Fisker fik lig i garnet

Uhyggeligt fund. Død mand røg i nettet ud for Læsø

Arkivfoto

Arkivfoto

LÆSØ:En fisker fik torsdag aften et lig i nettet, da han fiskede øst for Læsø.

- Vi får en anmeldelse torsdag aften om, at en fisker har fået et lig med op i garnet, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.

Fiskeren sejlede ind til Strandby Havn med liget.

- Det er en mand, og jeg vil skyde på, at han er omkring halvtreds år gammel, siger Per Vagn Nielsen.

Han oplyser, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på en forbrydelse. Alligevel vil liget blive undersøgt nærmere, så dødsårsagen kan blive fastslået.

Nordjyllands Politi har gennemgået deres registre over savnede personer.

- Det har ikke givet os en fornemmelse af, hvem det kan være, siger Per Vagn Nielsen.

Vagtchefen fortæller, at manden formentlig ikke har ligget i vandet så længe.