Færdselsforseelser

Fisker på grund med sprit i blodet

THYBORØN:Kutteren tog ikke skade, og skipperen fik den fri ved egen hjælp. Alligevel må skipperen på en kutter fra Thyborøn holde nogle dages ufrivillig pause i Rostock i Tyskland, efter at han lørdag aften gik på grund ud for Darss. Politiet lod ham blæse i alkometret, og resultatet - 1,62 promille - er tre gange så højt som den, der i Tyskland er tilladt såvel til lands som til vands. Derfor er skipperen og hans kutter blevet tilbageholdt, mens politiet forbereder en sag mod ham for farlig sejlads, oplyser DPA./ritzau/