Fisker på vej tilbage
Kasper Fisker har nu trænet med hos Hobro i tre uger

Kasper Fisker er på vej tilbage for Hobro IK. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen
HOBRO:Kasper Fisker har de seneste sæsoner været en af hovedrolleindehaverne på Hobro IK’s hold i landets næstbedste fodboldrække.I dette forår har han slet ikke været på rollelisten. Et overstrakt knæ som medførte en blodsprængning i skinnebensknoglen har siden januar holdt Kasper Fisker væk fra grønsværen. Først i sidste weekend var der spilletid i Danmarksserien til den stærke kantspiller. - Jeg spillede en halvleg, og det gik rigtig fint, så det var dejligt, lyder det fra Kasper Fisker som erkender, at foråret har været meget svært at komme igennem. - Jeg har jo aldrig prøvet at være alvorligt skadet før, og det værste var næsten, at jeg i de første måneder, troede jeg ville blive klar til sæsonen. Det gjorde jeg så ikke, og det har været sværere at komme tilbage, end jeg havde regnet med, lyder det fra Kasper Fisker. Han har trænet med resten af holdet i tre uger, men det er først i den seneste uge, at han er begyndt at tackle igennem.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.