Fisker til Fox-lejr

Pernille Fisker - her fra tiden i Randers - klar for Fox til den kommende sæson.Foto: Scanpix

Pernille Fisker - her fra tiden i Randers - klar for Fox til den kommende sæson.Foto: Scanpix

FREDERIKSHAVN:Det er med en sikker tro på, at klubben bevarer sin status som ligahold, at Frederikshavn Fox i går kunne offentliggøre en treårig kontrakt med den tidligere Randers-keeper Pernille Fisker, der de seneste to sæsoner har spillet i norske Gjerpen. Kontrakten med Pernille Fisker træder således først i kraft 1. juli 2008, så rævene får - som også omtalt i gårsdagens Nordjyske - ikke held til at forstærke sig her og nu. - Det var nu også mest en bagspiller, vi kiggede efter til denne sæson. Men vi regner da med at forblive i ligaen, og derfor er det nødvendigt med forstærkninger på lidt længere sigt, forklarer sportschef i Frederikshavn Fox, Mads Buje. - Vi hentede to point mod Aalborg DH og spillede en fin kamp mod FC København, hvor det var marginalerne, vi tabte på. Nu har vi to meget afgørende kampe i den kommende tid mod Horsens og Esbjerg. - Skulle det unævnelige ske, at vi rykker ud, så er vi med de nuværende forstærkninger klar til hurtig tilbagevenden til ligaen. Vi har et setup heroppe, der skal kunne bære et ligamandskab, understreger Mads Buje. Den nye målvogter Pernille Fisker skal kæmpe med Ditte Marie Andersen om pladsen som førstemålmand, mens Hanne Frandsen med sine efterhånden mange skader må siges snart at have udspillet sin rolle. Pernille Fisker er i øjeblikket i gang med sin anden sæson i norske Gjerpen Håndball, som hun kom til fra Randers HK, hvor hun vogtede målet i fem år. Den kommende Fox-spiller har haft en forrygende sæson i Norge, hvilket Jan Pytlick har belønnet ved at udtage hende til udviklingslandsholdet, hvor hun senest var med i Møbelringen Cup i november. - Jeg glæder mig meget til at blive en del af Frederikshavn Fox¿ fremtidige udvikling. - Jeg ser frem til at komme tilbage til Danmark. Her passer en klub som Fox mig perfekt, da jeg opfatter den som en både meget professionel og socialt velfungerende klub. Træner Anders Thomsen glæder sig også over den nye spiller.Jens