Hirtshals

Fiskere fik hval i nettet

Skagen-fiskere fik usædvanlig fangst - fredag dissekeres den seks meter lange vågehval

Privatfoto
Privatfoto

HIRTSHALS: Det skulle vise sig at blive en helt usædvanlig arbejdsdag, da bundgarnsfiskerne Troels og Poul Tvilling onsdag røgtede deres bundgarn ud for Skagen.

Her opdagede en helt usædvanlig fangst: En cirka seks meter lang, død vågehval.

Fredag kan interesserede komme helt tæt på hvalen, idet den dissekeres uden for Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Siden 1991 har Naturstyrelsen gennemført registrering af strandede havpattedyr, som overvejende omfatter marsvin og sæler. Det er sket i samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum i København.

Privatfoto

Derfor skal vågehvalen måles og vejes, og der skal tages en masse prøver til forskning. Det er også et mål at kunne sige noget om dødsårsagen samt hvalens alder og køn.

Dissektionen sker fra klokken 10 fredag 16. juni, og det er på parkeringspladsen neden for cafeen på Nordsøen Oceanarium.

Arbejdet er lagt i hænderne på biologerne Kristina Ydesen og Annika Toth fra Nordsøen Oceanarium, dyrlæge Trine Hammer fra Aalborg Zoo og forskere fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Vågehval (Balaenoptera acutorostrata)
Den mest almindelige bardehval i Nordsøen. Bardehvaler har barder, modsat tandhvaler.
Den mest almindelige i Danmark og verden
Den kan veje op til 10 ton
Den kaldes også for "sildepisker", da den mest lever af småfisk som sild
Kilde: Nordsøen Oceanarium

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden