Fiskeren og forskeren

Fiskeriformand og forsker i Hirtshals enige om at bruge hinanden langt mere

Fiskeriformand Morten Sørensen (tv) og professor Jesper Raakjær er enige om, at tættere samarbejde mellem fiskere og videnskaben er vejen frem, hvis dansk fiskeri skal klare sig på lang sigt. Morten Sørensen er træt af, at det kun er mågerne, som kan høre hans råb i fiskeridebatten. Foto: Bente Poder

Fiskeriformand Morten Sørensen (tv) og professor Jesper Raakjær er enige om, at tættere samarbejde mellem fiskere og videnskaben er vejen frem, hvis dansk fiskeri skal klare sig på lang sigt. Morten Sørensen er træt af, at det kun er mågerne, som kan høre hans råb i fiskeridebatten. Foto: Bente Poder

De blev født med blot en måneds mellemrum for snart 46 år siden. De er begge opvokset på dækket af en fiskekutter. Den ene i Hirtshals. Den anden i Hals. Og begge arbejder i dag i Hirtshals med fiskeri. Der er mange lighedspunkter mellem Morten Sørensen og Jesper Raakjær. Og alligevel er de vidt forskellige. Ikke kun i højde og drøjde. Morten Sørensen har fortsat fiskeriet hele sit liv kun afbrudt af en uddannelse som skibstømrer, da han var ganske ung. Det var faderen, der mente at han skulle have en uddannelse ”for en sikkerheds skyld”. Jesper Raakjær valgte den boglige vej. Han kom på gymnasiet og bagefter Aalborg Universitet, hvor han blev uddannet økonom. I dag er Jesper Raakjær forskningsprofessor og kommende centerleder for Innovative Fisheries Management (IFM), der har adresse på Nordsøcentret i selvsamme by, hvor Morten Sørensen er formand for fiskeriforeningen. Den ene beskæftiger sig med fiskeriet i praksis og har de daglige problemer med kvoter og fiskestop helt tæt inde på livet. Den anden beskæftiger sig med udviklingen i fiskeriet på et mere teoretisk plan. Han har ingen penge i klemme og derfor mulighed for at se mere langsigtet på fiskeriets problemer. Oven i købet er det lille forskningscenter i Hirtshals netop blevet forlovet med Aalborg Universitet. Dermed tegner fremtiden endnu mere sikker. - Men selv om vi er blevet forlovet med universitet, glemmer vi ikke vore venner. Tværtimod vil både vi og fiskeriet her i Hirtshals kunne nyde gavn af en tættere kontakt, end vi har haft hidtil, mener Jesper Raakjær under en tur rundt på havnen sammen med Morten Sørensen. Fiskeriformanden er enig. - Jeg tror stort set ikke, at den almindelige fisker her i Hirtshals overhovedet kender til IFM’s eksistens. Og hvis de gør det, regner de vist med, at det er biologer. Og dem er vi ikke altid lige begejstrede for, konstaterer fiskeriformanden med slet skjult underdrivelse. Jesper Raakjær: - Jeg snakker også med biologer, og ingen af dem jeg kender, er onde mennesker. Tit kommer det til at lyde som om, biologer tror, de ved alt. Det gør de naturligvis ikke. Men somme tider bliver de presset til at komme med nogle skråsikre svar til det administrative og politiske system, når der skal træffes beslutninger om, hvor meget der må fiskes af de forskellige arter. Som så ofte før står fiskeriet her og nu i skidtfisk til halsen. En stor del af kutterne i Hirtshals var rigget om til tobis-fiskeri, da der pludselig blev sat en stopper for fangsten af disse fisk, som på land forarbejdes til minkfoder. - Jeg forstår det ikke. Der er masser af tobis i den nordlige del af Nordsøen, ligesom der er masser af store torsk. Hvorfor må vi ikke have lov at fange dem, spørger Morten Sørensen, der blev valgt som fiskeriformand i Hirtshals for mindre end et halvt år siden. - Det er altid biologerne, der bliver lyttet til, selv om det er os fiskere, som ved selvsyn kan se, hvor mange fisk, der er i havet. Men det tæller ikke. Når vi råber op, er det bare ud gennem styrehusets vindue. Ingen hører på os ud over mågerne tilføjer han. Professoren medgiver, at der nok bliver lyttet for lidt til fiskerne og de erfaringer, som de dagligt høster på havet. Når de ellers har lov at fiske. - Det kan godt være, at Morten i virkeligheden ved mest. Fiskernes viden og erfaringer bør på en eller anden måde inddrages noget mere i de beslutninger, der træffes. - Det nytter ikke, at vi opfatter hinanden som fjender. Fiskeriets fremtid er så alvorlig en sag, at vi i stedet er nødt til at hjælpe hinanden, siger Jesper Raakjær. Fiskeriformanden nikker. den er han med på. Hvis blot det kan blive på nogenlunde ligeværdige vilkår. De to - fiskeren og professoren - kan sagtens blive enige om, at fiskerne gerne skal have et fornuftigt økonomisk udbytte ud af fiskeriet samtidig med, at der også gerne skal være fisk nok i havet til næste generation. - Ingen fisker er interesseret i at drive rov på de forskellige fiskearter. Det skulle jo gerne være vores levebrød fremover også. Men det er altså brandirriterende at blive ramt af fiskestop og for strikse kvoteordninger, når vi ved selvsyn kan konstatere, at der er masser af fisk i havet. Siden nytår har reglerne været sådan, at hver kutter må fange en bestemt mængde af de forskellige fiskearter hvert år. Den samlede mængde bliver fastsat år for år. Siden Folketinget i fjor vedtog at fordele de sparsomme fiskekvoter på den måde, har der været handlet meget livligt med fiskekuttere. For kvoten fra flere kuttere må gerne samles på én kutter. Morten Sørensen har selv følt sig tvunget til at hoppe med på den vogn. Han har købt en anden kutter, hvis kvote han bruger på sin egen ”Tucana”. Den ligger i øjeblikket ude i Nordsøen og fanger hummere, mens formanden passer sit job på kontoret. - Vi fusionerer - eller opkøber, om man vil - for hver især at sikre vores eget eksistensgrundlag. Derfor har jeg købt en ekstra båd, som jeg heldigvis fik til en forholdsvis fornuftig pris. Men for at udnytte min egen båd bedst muligt, burde jeg næsten købe endnu en kutter. Det er en træls udvikling, men nødvendig, hvis man vil overleve, sådan som tingene er skruet sammen i dag. Andre fiskere har måttet betale noget mere end Morten Sørensen for at sikre sig fiskerrettigheder, der er store nok. Priserne på fiskekuttere, som bare skal bruges til at ligge i havnen for at udnytte kvoten, er skruet så højt i vejret, at fiskeriet i øjeblikket langtfra kan forrente investeringen. Nogle fiskere vurderer, at en torsk skal koste 300 kroner kiloet, for at investeringen kan forrentes. Efter professorens opfattelse er den netop vedtagne fiskeripolitik med individuelle kvoter til hver kutter næsten at sammenligne med hasardspil for fiskerne. - Ingen ved, hvordan kvoterne og priserne vil udvikle sig. Desuden kan aftalen opsiges med otte års varsel, og i givet fald vil de fiskere, som nu opkøber ekstra kuttere for at få en større kvote, for alvor være på den. Morten Sørensen nikker. Men han mener, at løbet er kørt. - Der er ingen vej tilbage. Mange fiskere har allerede investeret i forvisning om de nye kvoteordninger, og det vil smadre en hel masse for dem, hvis reglerne atter bliver lavet om. Både fiskeren og professoren begræder udviklingen i retning mod stadig færre, men langt større fiskefartøjer. - Jeg foretrækker klart 20 snurrevodsbåde fremfor to store bomtrawlere. Da han forleden kørte en tur til Hanstholm sammen med konen, oplevede han et depressivt øjeblik, da han skuede ud over havnen med de mange kuttere, så lå ved kajen og sandsynligvis aldrig komme ud og fiske igen. - Sikken en masse arbejdspladser, der kunne være på de både, sagde jeg til konen. Men konen bragte ham straks tilbage til den virkelige verden med spørgsmålet, om han virkelig troede det ville være muligt at skaffe mandskab til alle de kuttere. - Hun har jo ret. De unge vil ikke ud og fiske med en lille båd, der vipper, og hvor de skal sidde på en lille skidespand, når de skal på lokum. Unge fiskere i dag vil være på et stort skib, der ikke gynger og som har internet. Professoren er enig i, at tiden er ved at løbe fra de små fiskerkuttere. - Men jeg er sikker på, at vi sammen - fiskere og forskere - kan medvirke til, at der også er en fremtid i fiskeriet for unge mennesker. Vi skal bare i en tættere dialog med hinanden. Vi udnytter ikke godt nok, at både fiskere og forskere har hjemsted i Hirtshals, siger Jesper Raakjær. Fiskeriformand Morten Sørensen foreslår, at de kan starte med at tage på en fælles udflugt til skaldyrcentret i Nykøbing Mors, han ser nogle store muligheder i krabbefiskeri. Og Jesper Raakjær vil gerne invitere fiskerne til åbent hus på Nordsøcentret mindst en gang om året, så fiskerne kan se, hvad de går og laver. Et tætmasket fiskenetværk er på beddingen i Hirtshals.