Fiskeriet er for dårligt planlagt

Fiskeri 4. januar 2003 07:00

KVOTER: Hvordan kan fiskeriet dog komme ud i den situation, det befinder sig i? Det spørgsmål må mange stille sig selv. Fiskerkonens tanker flyver vidt omkring, og fiskerne griber i egen barm og reflekterer over, hvad han har gjort galt, siden det tilsyneladende er mere eller mindre slut med hans fiskeri. Jo, han kunne måske nok have fanget færre torsk og rødspætter, og året eller de foregående år havde nok alligevel givet overskud. På den anden side ønsker han naturligt at have så god en forrentning i sin virksomhed som muligt, og derfor har han selvfølgeligt fisket optimalt og udnyttet sin kvote bedst muligt til glæde for sig selv, de forhyrede og skattevæsenet. Hvis fiskeren så tillige har overholdt kvoterne på de forskellige arter, hvordan kan torsken så næsten forsvinde fra Nordsøen og Skagerrak? På papiret i hvert tilfælde. Fiskerkonens tanker flyver videre fra dem, der er udøvere af erhvervet, til dem, der administrer erhvervet, og tænker: Det kan da umuligt gå så galt, for der er ikke en fiskeskipper i dette land, der ikke har direktoratets tilladelse til at fiske. Der er ikke en kutter, stor eller lille, i dette land, der ikke har direktoratets tilladelse til at fiske, og der er ikke noget fiskeredskab i dette land, som direktoratet ikke har kendskab til, så hvordan kan det da gå så galt, når direktoratet hele vejen rundt har haft og stadigvæk har muligheden for at have det store overblik? Men myndighedernes overblik er ikke altid overensstemmende med det billede, fiskerne har af fiskeriet, for på den ene side står fiskerne og mener, at de ikke kan leve af at forrente deres kuttere med de kvoter, der tales om for nuværende, og på den anden side må direktoratet mene, at det alt sammen går forrygende, for hver uge kan der læses om nybygninger og tilsagn om nybygninger til 20-40 mio. Det er svært at se sammenhængen, og fiskerkonen mangler virkelig en forklaring. Der er selvfølgelig fiskerier, som har gode indtjeninger og udsigt til, at det fortsætter, men i disse fiskerier er der jo ikke plads til alle, og det vil jo også være tåbeligt at begynde at ødelægge det for hinanden. Hvor mener en fiskerkone så, hvis hun da ellers kan have en mening om det, det er gået galt? Jo, hun ser fiskerierhvervet, som det praksiseres i dag, som et liberalt erhverv, hvor fiskeskipperen kan ikke kalde sig selv reel selvstændig, da der fiskes på en ressource, som rent faktisk ejes af staten. Den dikterer nemlig, hvor stor ressourcen menes at være og dermed også hvor stor en del, der må hives i land af fiskerne, og da det også er staten, der bestemmer hvor mange kuttere, der er plads til og hvor effektive de må være, skal fiskeren jo i og for sig kun tænke på, hvordan han vil udføre sit erhverv. Men statens arbejde er efter fiskerkonens opfattelse ikke gjort godt nok, for har en fisker fået tilladelse til at udøve fiskeri, må han også kunne forvente, at der er mulighed for det og kun være underlagt naturens luner. Fiskerkonens konklusion kan da kun være, at der er blevet givet indirekte tilladelser til overfiskning for at det tilladte fiskeriets økonomi kan hænge sammen, og det er desværre den fiskeriforvaltning, mange fiskere hænger på i dag. Desværre er det i dag sådan, at den danske befolkning ikke er med fiskerne. Overfiskningen ligger efter deres opfattelse udelukkende på fiskernes skuldre, men så enkelt hænger tingene jo alligevel ikke sammen, og det ved folk i fiskerierhvervet udemærket, men ingen ansvarlige har følt trang til at give reelle oplysninger om fiskeriets vilkår.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...