Fiskeriet kommer til byen - kommer hjem

Gruppen Tørfisk har alle årene været fastindslag. Populært når auktionsmester Jes Holm Sørensen, må træde i baggrunden, når Anker Hviid tager auktionskæppen. Arkivfoto fra 2013
1. april 2017 13:44

Af Ole Iversen.

De seneste fem år, har thyboer og turister kunnet opleve fiskerierhvervet, på en anderledes måde, ved det store arrangement "Fiskeriet kommer til byen", senest 13. august i 2016.

Det har altid været holdt på havnen i Thisted. Men nu flytter arrangementet "hjem" til Hanstholm. Det oplyste formand Jan Hansen, i sin beretning til Hanstholm Fiskeriforenings generalforsamling fredag i Hanstholm.

- Det har været en succes at holde arrangementet i Thisted. Vi har fået en bred gruppe af folk til at opleve fiskeriet ved at møde op, smage og købe fisk, opleve en fiskeauktion og se fiskefartøjerne, sagde Jan Hansen.

"Fiskeriet kommer til byen" skal i år være en del af festlighederne i forbindelse med Hanstholm Havns 50 års jubilæum.

Jubilæet fejres 8. - 10. september.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...