Fiskeriforening sur over manglende miljøordning

Hirtshals Fiskeriforening ikke tilfreds med at mærkning af rødspætter trækker ud.

Poul Christoffersen
SMC mærkede fisk giver lidt bedre priser på auktioner. Arkivfoto: Henrik Louis
Fiskeripolitik 23. december 2011 11:31

Rødspætter i Skagerrak er ikke klar over, at de ikke skal svømme en smuttur ind i Kattegat og tilbage igen. For så kan biologer ikke finde ud af at SMC-mærke rødspætter i Skagerrak som tegn på, at fiskeri efter fisken sker på en bæredygtig måde. Trækker ud - Problemet er, at kvoter på at fiskeri efter rødspætter er opdelt i kasser i farvandene Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. De grænser kender fiskene ikke. Kattegat trækker ned, når der skal uddeles kvoter. Derfor trækker det ud med at få en SMC-ordning for Skagerrak, som er vores vigtigste fangstområde. Det er bare rigtig træls, siger Niels Kristian Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening. Da rødspætter fra Nordsøområdet blev omfattet af MSC fik de mærkede fisk noget højere priser på auktioner, men efterhånden er forskellen blevet mindre. - Mærkningen blev indført efter at store indkøbskæder begyndte at efterspørge. Nu er der gået nogen tid, hvor opmærksomheden omkring det er gået ned. Men vore fiskere vil stadig gerne have det ekstra mærkning kan give. Det er noget værre hø, som MSC ordningen skrider frem, udtaler han. - Noget miskmask På fiskeriforeningens generalforsamling i onsdags kaldte Kurt Madsen, Danske Fiskeres Producent Organisation situationen for noget miskmask: - Biologerne kan ikke finde ud af, om rødspætter kommer den ene eller anden vej. Og de har forsket i 50 år. Det er op ad bakke med MSC. Niels Kristian Nielsen tilføjer at de selv har haft forskere til at påvise, at fiskeri i Skagerrak er bæredygtigt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...