Overenskomster

Fiskeriformand går ned i løn

Morten Sørensen beholder i stedet to formandskasketter

Mor­ten Sø­ren­sen vil fort­sat både være for­mand for Hirts­hals Fis­ke­ri­for­en­ing og be­sty­rel­ses­for­mand i Fis­ker­nes Fis­ke­sor­te­ring.ar­kiv­fo­to: Bent Bach

Mor­ten Sø­ren­sen vil fort­sat både være for­mand for Hirts­hals Fis­ke­ri­for­en­ing og be­sty­rel­ses­for­mand i Fis­ker­nes Fis­ke­sor­te­ring.ar­kiv­fo­to: Bent Bach

HIRTSHALS:Den nye formand for Hirtshals Fiskeriforening Morten Sørensen vil også fortsat stå i spidsen for bestyrelsen i Fiskernes Fiskesortering. - Jeg er indstillet på at fortsætte, hvis medlemmerne synes, at det er en god ide, siger Morten Sørensen forud for generalforsamlingen i Fiskernes Fiskesortering lørdag 20. januar. Han erkender, at der både kan være fordele og ulemper ved at bære begge kasketter. - Men i sidste ende er der kun fiskerne til at betale. Det kan godt ske, at der er forskellige interesser, når det gælder eksempelvis kasseudlejning, men jeg kan godt finde ud af at skille tingene af, fastslår han.Morten Sørensen understreger, at han på ingen måde er interesseret i at blive levebrødspolitiker, og derfor er han gået med til at nedsætte sin egen formandshyre i Hirtshals Fiskeriforening med 80.000 kr. - Jeg samler ikke på formandsposter for at opnå en kæmpehyre, men fordi jeg gerne vil være med til at kæmpe for bedre forhold for fiskerne. Det handler ikke om at opretholde en eksistens, for jeg vil fortsat gerne være økonomisk afhængig af mit eget fiskeri, siger Morten Sørensen. I det hele taget er Morten Sørensen opsat på at forbedre fiskeriforeningens økonomi. Sidste år var underskuddet på næsten en mio. kr. - Derfor går både formanden og næstformanden væsentlig ned i løn, og desuden vil der ikke længere være diæter til vores møder i bestyrelsen. Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke forringer servicen for fiskerne, siger Morten Sørensen. Han har i øjeblikket travlt med at sætte sig ind i de mange administrative ting på kontoret på Norgeskajen. Hirtshals Fiskeriforening er også ved at undersøge mulighederne for både at oprette et kvoteselskab og et puljeselskab.