Forskning

Fiskeripolitisk fiasko

Forsker i Hirtshals doktor på afhandling om EUs fiskeripolitik

Jesper raakjær har gennemanalyseret EUs fælles fiskeripolitik og holdt den op mod forvaltningssystemer i andre dele af verden - nu forvarer han sin doktorafhandling på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.Foto: Henrik Louis

Jesper raakjær har gennemanalyseret EUs fælles fiskeripolitik og holdt den op mod forvaltningssystemer i andre dele af verden - nu forvarer han sin doktorafhandling på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.Foto: Henrik Louis

HIRTSHALS:EU's fælles fiskeripolitik dur ikke og har aldrig gjort det, til skade for alle: fiskene, fiskerne og fiskersamfundene. En reform er helt nødvendig, hvis ikke forvaltningen af fiskeressourcerne i EU skal forblive i dyb krise. Efter 15 års studier af emnet er den nordjyske forsker og tidligere fisker Jesper Raakjær håndfast i sin konklusion: Fiasko. I morgen forsvarer han på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals sin doktorafhandling "A Fisheries Management System in Crisis", en gennemgribende analyse af de mange modstridende interesser, der i mere end et kvart århundrede har blokeret for de rigtige løsninger og bragt fiskebestande på kanten af kollaps - og forudsigeligt, men stik mod intentionerne, har gjort fiskerne færre og ofte fattigere. International profil Naturligvis må den seks timer lange "doktoreksamen" foregå i Hirtshals. IFM - Innovative Fisheries Management - er i dag et forskningscenter under Aalborg Universitet, men det blev grundlagt som en selvejende forskningsvirksomhed med stærk international profil, og Jesper Raakjær har været med siden 1994 - som forsker og senest som leder. Han trækker da også på instituttets og sin egen indsigt i rådgivning om fiskeriforvaltning i andre dele af verden, blandt Vietnam og det sydlige Afrika. Jesper Raakjær boede selv med familien et års tid i Cape Town, og en del af de videnskabelige publikationer, som ligger til grund for afhandlingen, er skrevet i samarbejde med en sydafrikansk forskerkollega. EU-støtte til overfiskeri Et af de helt store paradokser, handlingen fremhæver, er EU i årevis har ydet betydelig støtte til udbygning af fiskerflåden, samtidig med, at den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd - ICES, og EU-Kommissionen, år efter år advarer om overfiskning på bestandene og anbefaler flådereduktion. EU har støttet nybygning og modernisering af flåden helt tilbage fra 1970, oprindelig ud fra målsætningen om europæisk selvforsyning, (som i landbruget), og det fortsatte efter vedtagelsen af den fælles fiskeripolitik i 1983, sideløbende med, at der blev indført støtte til ophugning, ogtrods indførelsen af en række reguleringsmekanismer for at begrænse fiskedødeligheden og genopbygge bestandene. Men trods overkapacitet fortsatte flåden med at vokse. Danmark er et af de få medlemslande, som faktisk har reduceret flåden, og her man oplevet i endnu højere grad end i resten af EU, at fiskeriets betydning i kystsamfundene er blevet mindre. Jesper Raakjær kalder overkapaciteten det mest fundamentale problem, og betegner det som irrationelt, at EU fortsætter med at støtte. - En radikal, men effektiv institutionel forandring vil være at fjerne al strukturstøtte til EUs fiskerisektor, fastslår han. Men han tror ikke det har en chance for at blive vedtaget. Tværtimod er der massivt pres på Ministerrådet for at opretholde og faktisk øge strukturstøtten til fiskeriet. Det er i fiskeriet som i økologen Garrett Hardins kendte lignelse om Fælledens Tragedie: Den enkelte bonde høster gevinsten af at sætte flere dyr på græs, mens fællesskabet betaler prisen for overgræsning. Privatisering af rettighederne er en blevet set som en løsning, også i Danmark, men det er demokratisk ganske problematisk - samfundets fælles værdier, her fisken, bliver foræret til en gruppe tilfældige mennesker. Fiskens mod Fiskernes Venner Og Ministerrådet - folkevalgte hjemme fra medlemslandene - er oppe mod stærke kræfter, hvor især netværket Fiskeriets Venner tegner modstanden mod EU-Kommissionens bevaringspolitiske linje: Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland og Irland. Overfor står den løse alliance af "Fiskens Venner" med mere forståelse for bæredygtighed, bevaring og miljø: Tyskland, Storbritannien, Sverige, Holland, Belgien, Danmark og til dels Finland.