Nørresundby

Fiskerjolle blev til ubåd

En måneds regn blev for meget for Harris Jørgensens fiskerjolle

Et kæmpe skib med en vægt på 77.000 bruttoregistertons anløb til Aalborg Havn i lørdags. Det virkede dog ikke som om, det anfægtede Harris Jørgensen ret meget. Han hyggede sig lørdag formiddag sammen med en lille håndfuld venner i Tunnelhavnen, hvor hans fiskerjolle var gået til bunds.Foto: Martin Damgård

NØRRESUNDBY:En lørdag formiddag kan bruges på mange måder. Harris Jørgensen og tre andre mænd brugte mellem fire og fem timer på at trække Harris Jørgensens fiskerjolle op fra Tunnelhavnen i Nørresundby. Efter en måneds regn uden at blive tømt, måtte den lille jolle bukke under for vandmængden. Fortøjningsrebene sprang, og jollen forsvandt under havets overflade. Sønnen til bådens ejermand var en af hjælperne, og han var hurtig til at vurdere situationen. - Han (faren, red.) købte den som en båd, men så blev det til en ubåd, siger 30-årige Hans Kristensen med et grin. Jollen er udstyret med et batteri, der skal sørge for, at vandet pumpes ud løbende. Batteriet var imidlertid løbet tør for strøm. Derfor miseren. Den uheldige ejer tog dog den våde arbejdsdag med sindsro og mente nok, at han havde fået noget ud af det. - Jeg har lært, at det aldrig sker igen, siger Harris Jørgensen. En anden gang tjekker han lige jollens batteri med jævne mellemrum. Så slipper han for i vaders at slæbe båden et godt stykke langs fjordens bund.