Fiskernes historie skal vises frem

En flok lokale ildsjæle arbejder for at lave en udstilling om Klitmøller Fiskeeksport

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var engang, hvor bedstefar i Klitmøller sad inde ved "æ rangel" og snoede tjavser, som fiskekrogene skulle sættes fast i. Dagen efter tog han sin "madtejn" (madkasse) og sejlede ud på havet for at tjene til føden. Det er billeder og erindringer som disse, en flok mænd fra Klitmøller gerne vil holde fast i og formidle videre til andre. Det drejer sig om Klitmøllers storhedstid som fiskerleje - historien om Klitmøller Fiskeeksport AmbA, der blev stiftet i 1926 og i næsten et halvt århundrede var ankerpunkt for op til 30 fartøjer, der fiskede fra kysten og landede friske hummere, hellefisk og andre spisefisk af høj kvalitet i Klitmøller, indtil havnen i Hanstholm blev indviet og fiskeriet fik andre vilkår. - Det er den periode, vi gerne vil synliggøre for turister og vores efterkommere. De kan jo ikke se det liv, der var her i 1950'erne, da vi var børn, siger Hans Oddershede - en af initiativtagerne til etablering af en udstilling om Klitmøller Fiskeeksport og de aktiviteter, der udsprang herfra. Godt nok voksede Hans op i Klitmøller, men de jævnaldrende kammerater driller ham med, at hans far jo var vognmand, mens deres fædre tog på havet. Stoltheden over forfædrenes bedrifter har de tilfælles. - Kendetegnende for fiskeriet i Klitmøller var kvalitet. Inden for et døgn blev fisken fanget og solgt på auktion, fortæller Peter Sand Mortensen, en af de tidligere formænd for Klitmøller Fiskeeksport. Varemærket var så essentielt, at Klitmøller-fiskerne fik deres eget hjørne af auktionshallen i Hanstholm, da de begyndte at lande deres fisk deroppe efter indvielsen af Hanstholm Havn i 1967. Levende billeder Den udstilling, som kystfiskernes efterkommere - nuværende lystfiskere - vil indrette i bådehuset "Vester Eksport", bliver båret af levende billeder og digitale plancher. I mindre målestok vil der være nogle typiske fiskeredskaber. - Vi har allieret os med nogle, der kan noget med internettet. Vi skal snakke med dem om, hvad der virker bedst, siger Peter Sand Mortensen. - Vi vil levendegøre, hvad fiskeriet var. Det skal ikke være et museum, understreger han. I samarbejde med Thisted Museum skal der laves en moderne form for formidling, hvor besøgende via tryk på en knap kan få mere at vide om et bestemt fartøj og dens besætningsmedlemmer, udstyr og meget mere. Ligeledes vil der kunne afspilles film om fiskeriet og redningsaktioner på havet. Museet har lavet et tilbud på udarbejdelse af en udstilling til Vester Eksport. Det lyder på 106.000 kroner. Der er søgt og givet afslag fra et par fonde, men ildsjælene er ude med snøren flere steder - blandt andet hos LAG Thy-Mors, der støtter initiativer til gavn for landdistrikter, og Peter Sand Mortensen er overbevist om, at vil lykkes at realisere ideen senest i 2013. - Vi går ud fra, at det kan integreres som en del af "Det gode liv ved kysten". Det skal vi have en snak med Thisted Kommune og fonden Realdania om, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden