Fiskernes Samlecentral i Hirtshals gået konkurs

Fiskernes Samlecentral i Hirtshals har indgivet konkursbegæring og er lukket med øjeblikkelig virkning.

Fiskernes Samlecentral i Hirtshals har indgivet konkursbegæring og er lukket med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto

Fiskernes Samlecentral i Hirtshals har indgivet konkursbegæring og er lukket med øjeblikkelig virkning. Arkivfoto

- Baggrunden er både økonomiske og ledelsesmæssige problemer, som det ikke har været muligt at finde en løsning på, forklarer bestyrelsesformand Peter Jensen. Samlecentralens rolle er at modtage fisk fra medlemmernes fartøjer, sortere fangsten, bringe den på fiskeauktion og sørge for afregningen til de enkelte medlemmer. Virksomheden er et andelsselskab med ca. 70 andelshavere. Leverandører pakker selv De økonomiske problemer har sammenhæng med den omlægning og modernisering, der er sket i fiskerflåden over de seneste år. - Mange af vore hidtidige større leverandører har fået søpakkeanlæg installeret, så de selv kan sortere og pakke fangsten ombord. Samtidig er mange fartøjer købt op og lagt sammen med andre, så der er færre fartøjer i flåden, og hele den udvikling har kostet os omsætning, forklarer Peter Jensen. Vil ikke uddybe problemerne Derimod ønsker han ikke at uddybe, hvori de ledelsesmæssige problemer i Fiskernes Samlecentral består. Han vil heller ikke uddybe omfanget af økonomiske problemer. - Men vore leverandører får deres penge, siger han. Tilbage i Hirtshals er nu én samlecentral, Fiskernes Fiskesortering, der er den ældste og største af de to med ca. tre fjerdedele af omsætningen.