Fisketorv i mølpose

Hirtshals 1. marts 2003 07:00

HIRTSHALS: Hirtshals Fisketorv bliver lagt i mølposen indtil videre, da flere af fiskeeksportørerne, der skulle flytte ind i Fisketorvet besluttede at se tiden an på grund af usikkerheden om tilførsel af råvarer efter indførsel af mindre fiskekvoter. Dertil kommer ikke mindst den kraftige reduktion i torskekvoten. Det fortæller erhvervschef Jørn Munk Nielsen, Hirtshals. - Det er meget beklageligt, at projektet ikke bliver gennemført nu, da alle praktiske ting omkring Fisketorvet var på plads. Der var endda direkte økonomisk støtte fra lokalsamfundet gennem dannelse af en erhvervsdrivende fond, og kapitalindskud fra en lang række af byens pengeinstitutter sammen med fiskeriforeningen og fagbevægelsen. Og det var netop for sikre gode faciliteter for fiskeeksporten fra Hirtshals til en billige husleje, siger erhvervschef Jørn Munk Nielsen. - Vi har stor forståelse for virksomhedernes beslutning om at se tiden an, da usikkerheden om kvoterne gjorde, at det er for risikabelt for virksomhederne. - Men det er bare trælst, at det ikke lykkedes, siger erhvervschef Jørn Munk Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...