Aalborg

Five O’Clock i problemer

{ AALBORG: I damernes bowlingliga, der afvikler en spillerunde i weekenden i Kolding, har Five O`Clock store problemer at slås med. To af holdets mest fremtrædende spillere har meldt afbud: Det drejer sig om Kamilla Kjeldsen og Bettina Hansen. Begge spillere har lige nu mistet lysten til at spille holdkampe, men de to stiller dog begge op i individuelle stævner. - Udover afbudet fra Kamilla og Bettina er der denne gang også afbud fra Karina Rosa. Men heldigvis råder klubben over gode erstatninger for afbudene, lyder det fra formand Frode Christensen. Der er således comeback til Anna-Mette Christensen, og også den tidligere landsholdsspiller Malene Christoffersen er at finde på holdet igen. - På trods af afbuddene er pigerne optimister, og de regner med at bevare deres nuværende 4. plads i ligaen, lyder det fra Frode Christensen.. Holdet til runden i Kolding er: Michelle Skriver Nielsen, Mette Kristiansen, Charlotte N. Olsen, Malene Christoffersen, Mia Larsen, Janni Olsen og Anna-Mette Christensen. Jens