Fjer i hatten

} HÆDER: Forleden kunne Ullits Badmintonklub fejre 60 års jubilæum. Klubben inviterede tidligere trænere, spillere, bestyrelsesmedlemmer og andre interesserede til åbent hus i Ullits Minihal. Dagen blev ekstra festlig med en fjer i hatten for klubben, da Sparekassen tildelte den årets foreningspris på 5000 kroner. 12 spillere og bestyrelsen gik i inviteret i Sparekassen og fik prisen overrakt. Dertil fik de også gløgg og klejner. Vel hjemme i hallen igen blev der lejlighed til at vise klubbens ny spilledragter for de mange gæster, der var mødt op for at fejre dagen. Det blev til et par hyggelige timer i hallen med mange fine gaver, taler og badmintonspil for dem der havde lyst, og det var mange, for som en af de gamle trænere , Støttrup, sagde, er badminton den bedste sport i hele kongeriget Danmark. 5. klasse overtager kirken } AFLØSNING: I morgen, onsdag, indtager Ullits skole Foulum kirke. Det sker klokken halvsyv, hvor sognepræst Troels Laursen bliver juleafløst. Femte klasse overtager nemlig sammen med deres lærere Sarah og Berit hele gudstjenesten, så præsten bare skal holde en juleprædiken for alle børnene.