Aalborg

Fjerde ABK-sejr i træk

ÅBYHØJ - AALBORG 41-46 (23-16) BASKETBALL, 1. DIVISION, KVINDER ÅBYHØJ: Det holdt hårdt, da Aalborg Basketball Klubs (ABK's) flagskib hos kvinderne i går hentede den fjerde sejr på stribe, men det blev atter til fuld gevinst takket være en flot fjerde periode. - Vi gik over til helbanepres i sidste periode, og det gav bonus, da vi samtidig begyndte at ramme kurven på vores egne afslutninger, siger ABK-træner Anja Andersen. Hun måtte undvære en af holdets vante pointslugere, Sara Santos, der døjer med en rygskade, men holdet bestod alligevel i det århusianske. - Vi kom godt nok til afslutninger i anden og tredje periode, men vi havde voldsomt besvær med at score på chancerne, hvilket cifrene også mere end antyder, forklarer Anja Andersen. Åbyhøj førte på den konto 33-22 før sidste periode.jeri Kampfakta: Periodecifre: 9-11, 14-5, 10-6, 8-24. Topscorere for Åbyhøj: Louise Baden og Anne Lander hver 12. Point for Aalborg: Nathja Larsen 12, Louise Hvillum, Sofie Venndt og Sarah Elhauge hver 8, Maja Jørgensen 6, Sabine Jåtog og Anne Sofie Jensen hver 2. Tilskuere: 40.