Fjerde nederlag på stribe

B 1913 vandt 3-0 over Thisted FC 1. division for junior

Fodbold 24. september 2007 22:35

Thisted FCs fodboldjuniorer er inde i en dårlige stime, og holdet har store problemer med at score mål. Lørdag tabte holdet for fjerde gang i træk uden at score mål, og denne gang blev det til et nederlag på 3-0 ude mod B1913 i et opgør i fodboldens 1. division. Fra kampens start var thyboerne ellers rigtig godt med. Spillet vekslede frem og tilbage, men efter 10 minutter fik hjemmeholdet en løs chance, og så stod der 1-0. Knap en halv time inde i kampen opstod der endnu en løs chance i TFCernes felt, og det udnyttede B1913 med et mål til 2-0. I anden halvleg havde de blåstribede det største overtag, men bolden ville ikke ind, når holdet kom frem til chancer. I slutminutterne gik gæsterne helt ned, og B1913 lukkede kampen med et mål til 3-0 to minutter før tid. Thisted havde en debutant med på holdet. Fahim Stanikzai, der normalt spiller for TFCs drenge. Han leverede en rigtig flot indsats, og var blandt banens bedste spillere. - Vi har det svært i øjeblikket. Jeg synes ikke engang, det er fordi, at B1913 eller de andre tophold er skræmmende. De er bare effektive, når de har bolden i vores felt, sagde TFC-træner Sejr Helleberg.bro [ Kampfakta: Campus. Fodbold, 1. division junior: B 1913-Thisted FC 3-0 (2-0). 1-0 (10). 2-0 (28). 3-0 (78).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...