Fjern momsen på frugt og grønt

I lighed med mange andre lande har vi i Danmark et voksende problem med fedme, desværre også blandt de helt unge og årsagen er en særdeles uheldig kombination af en forkert kostsammensætning, stadig større mængder af især junkfood, cola og alt for lidt motion.

Ernæring 9. marts 2007 19:34

Det er samtidig en kendsgerning, at de almindelige kostråd kombineret med oplysningskampagner som ”6 om dagen”, hvis formål om at få befolkningen til at spise mere frugt og grønt samt spare på fedtet, ikke er nok! Vi bør bruge differentieret moms, som WHO anbefaler, lad os prøve med en treårig afskaffelse af momsen på frisk frugt og grønt, så vi får et erfaringsgrundlag, det er sund skattepolitik. Fødevareøkonomisk Institut udgav i 2004 et arbejdspapir, med titlen Fødevare efterspørgsel på tværs af sundhed og ernæring: Er momsdifferentiering en farbar vej? Den samlede konklusion i dette arbejdspapir var, at det faktisk er muligt at påvirke forbruget af frisk frugt og grønt ved at reducere momsen. Imidlertid havde en momsreduktion på frisk frugt og grønt ifølge Fødevareøkonomisk Institut også den uheldige utilsigtede sideeffekt, at forbruget af sukkerprodukter, kiks og kager stimuleres, Instituttet mener således, at momsreduktionen på frisk frugt og grønt bør lægges over på diverse sukkerprodukter, kiks og kager. Vilstrup Research har gennemført en undersøgelse om danskernes holdning til priserne på frisk frugt og grønt: 41 pct. af de adspurgte mener, at frisk frugt og grønt er dyrt/meget dyrt sammenlignet med andre varer, f.eks. brød, pasta og mejeriprodukter, samtidig svarer halvdelen af de adspurgte, at de ville købe mere frisk frugt og grønt, hvis momsen på disse produkter blev fjernet, på spørgsmålet om, hvad man ellers vil bruge de sparede penge til, svarer under tre pct., at de vil købe kiks, kager, slik og andre sukkerprodukter Det svenske Livsmedelsverket och Folkhälsinstitut har offentliggjort en plan for, hvordan befolkningens helbred fremmes og fedme forebygges, handlingsplanen indeholder en række konkrete forslag om placeringen af fødevarer i butikken ud fra et helseperspektiv, specielt vedrørende børn, fjernelse af specialtilbud på sukkerprodukter, kiks og kager, som lokker til indkøb, f.eks. tag tre og betal for to, samt mindre portioner på is, slik, sukkerprodukter, snacks og kager. Man kunne overveje tilsvarende indgreb i Danmark sideløbende med, at frisk frugt og grønt bliver gjort billigere. Det kan ikke udelukkes, at en momsdifferentiering til fordel for frisk frugt og grønt kan medføre visse omkostninger til den statslige administration af momsen, men staten bør kunne bære disse evt. omkostninger, der formentlig mere end opvejes, af de på langt sigt positive samfundsøkonomiske effekter. De lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, kan sagtens administrere differentierede momssatser, så kan vi vel også. En momsnedsættelse på frugt og grønt indeholder endelig et socialt element, da den kommer alle i samfundet til gode, især børnefamilier, hvor en stor del af rådighedsbeløbet går til de daglige fornødenheder. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut vil en halvering af momsen på frugt og grønt betyde, at hver enkelt dansker vil spise mindst otte kg. frugt og grønt mere om året. Det vil medføre et gennemsnitligt vægttab på ca. to kg., naturligvis under forudsætning af, at det øgede indtag af sunde madvarer erstatter mere fedende varer. En fjernelse af momsen på frisk frugt og grønt vil umiddelbart koste staten et moms-provenu på ca. 2 mia. kr. fra dette umiddelbare tab skal der imidlertid fratrækkes det moms-/afgiftsprovenu, som staten opnår ved ekstra-køb af andre momsbelagte varer. Opinionsundersøgelsen fra Vilstrup dokumenterer således, at det tabte momsprovenu ved eks. at indføre 0-moms på frisk frugt og grønt vil blive opvejet ved køb/forbrug af andre momsbelagte varer, i øvrigt skal man også sammenholde det umiddelbare provenutab med de på lang sigt sparede udgifter for det offentlige sundhedssystem, ifølge Fødevareøkonomisk Institut kan en halvering af momsen på frugt og grønt på sigt, vise sig at være provenuneutral. Nordisk Ministerråd vedtog før sommerferien en handlingsplan med det mål i løbet af fem år at standse væksten i antallet af overvægtige i de nordiske lande, man anslår, at over 40 pct. af de fem landes voksne kvinder og mænd er overvægtige og det samme allerede gælder omkring en femtedel af børnene. Nationaløkonomisk i form af øgede sundhedsudgifter anslås, at overvægten koster 1-2 pct. af nationalproduktet altså adskillige milliarder kroner også i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at det danske samfund hvert år går glip af næsten to millioner arbejdsdage som følge af overvægten, svarende til et produktionstab på godt 6 mia. kr. så der er altså mange penge at spare på sundhedsudgifterne i dette her. Måske er tiden inde til at tænke mindre i pisk og mere i gulerod, om hvordan vi hurtigt og markant kan fremme salget af de allermest sunde fødevarer som netop frugt og grønt. Mere oplysning og mere motion gerne startende med ernæringslære og flere gymnastiktimer i folkeskolen er skridt i rigtig retning, hvis regeringen vil fremstå med en dynamisk fødevarepolitik med henblik på at bekæmpe fedmeepidemien og samtidig mindske risikoen for sukkersyge, kræft og hjertekarsygdomme, hvad der også er massiv dokumentation for. Det kan godt være at Forbrugerministeren, skal tage en alvorlig samtale med både undervisnings-, skatte- og finansministeren angående dette, som i sidste ende bliver et plus på sundhedssiden og det må jo glæde sundhedsministeren. For regeringen vil der i øvrigt være den tillægsgevinst, at en momsnedsættelse ifølge en undersøgelse foretaget af professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet er betydeligt mere i overensstemmelse med vælgernes ønsker til skattelettelser end en sænkning af indkomstskatten. 64 procent ønskede sænkning af momsen. Kun 32 pct. foretrækker lavere indkomstskat. Så skulle vi ikke tage og komme i gang?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...