Brønderslev

Fjernsynstyv afsløret

En 46-årig mand fra Pandrup blev i går afsløret som butikstyv i Aldi i Hune.

Manden forsøgte ved 14.30-tiden at liste ud af bagdøren - gennem lageret - med et fjernsyn. Men de ansatte slog en klo i ham. Manden havde parkeret sin bil bagved forretningen. Nærpolitiet i Pandrup anholdt manden, der senere blev løsladt. Ifølge Nordjyllands Politi i Brønderslev venter der nu manden en klækkelig bøde for det mislykkede butikstyveri.