Fjerritslev-brande: Anklagemyndighed går efter forvaring
34-årig mand er tiltalt for de hårdeste bestemmelser om brandstiftelse for brandene i Fjerritslev sidste år
Opdateret 28. september 2017 kl. 11:16
FJERRITSLEV: En 34-årig mand er nu blevet tiltalt for 33 påsatte brande i Fjerritslev-området fra april til november sidste år.
I anklageskriftet fremgår det, at der skete skader for mindst 21 millioner kroner i forbindelse med brandene, og anklagemyndigheden har taget de strengeste bestemmelser om brandstiftelse i brug.
- Det er en særdeles alvorlig sag, der igennem længere tid skabte meget utryghed i lokalsamfundet, siger specialanklager Kim Kristensen.
Anklagemyndigheden har blandt andet taget forbehold for, at der kan nedlægges påstand om en forvaringsdom, hvis den tiltalte bliver fundet skyldig.
- Det skal undersøges, om grundlaget for forvaring er til stede, og ellers er vores påstand mindst fire års fængsel, siger Kim Kristensen.
87-årig måtte reddes ud
Den 34-årig er tiltalt for blandt andet at have sat ild på adskillige sommerhuse, containere og halmballer. I 32 ud af 33 tilfælde var ingen personer i fare, men ved en brand 19. november på Thistedvej i Fjerritslev måtte en 87-årig kvinde reddes ud af huset.
Branden på Thistedvej bliver også hovedforholdet i sagen, og anklagemyndigheden har for dette forhold tiltalt den 34-årig efter den hårde bestemmelse i straffeloven om brandstiftelse, der kan give fængsel indtil livstid.
For de øvrige brande er der rejst tiltale for den mildere bestemmelse i straffeloven, da der ikke var fare for mennesker ved brandene. Anklagemyndigheden vil dog alligevel forsøge at få den 34-årige dømt for brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder, som kan give op til 10 års fængsel.
- På grund af omfanget af de påsatte brande, ser vi samlet set brandene som særligt skærpende omstændigheder, siger Kim Kristensen.
1. september: 250 halmballer på en mark på hjørnet af Husbyvej og Gundestrupvej i Grundestrup
27. september: Hedeområde ved Klim Strandvej 278
3. oktober: Ladebygning med halmballer og kornvogne på Drøstrupvej 147 i Øster Drøstrup
5. oktober: Stråtækt pavillon på Parkvej 3 i Fjerritslev
6. oktober: Stråtækt sommerhus på Tulipanvej 3 i Slettestrand
7. oktober: Hedeområde på Kollerup Strandvej nord for Fjerritslev
7. oktober: Stråtækt hus på Tulipanvej 1 i Slettestrand
7. oktober: Stråtækt sommerhus på Tulipanvej 19 i Slettestrand
7. oktober: Sommerhus på Tulipanvej 21 i Slettestrand
8. oktober: Ladebygning på Drøstrupvej 147 i Øster Drøstrup
8. oktober: Hedeområde ved krydset Kollerup Strandvej/Møllebosletten
10. oktober: Stråtækt sommerhus på Lynghøjsletten 71 nord for Fjerritslev
13. oktober: Stråtækt sommerhus på Thorup Strandvej 160 i Vester Thorup
13. oktober: Stråtækt sommerhus på Strandstien 18 i Thorupstrand
20. oktober: Fiskekutter på Thorup Strandvej i Thorup
21. oktober: 10 rundballer på Blegebrøndevej 121 ved Manstrup
23. oktober: Lade med blandt andet halm på Bakkevej 19 i Fjerritslev
27. oktober: Stråtækt hus på Grønnestrandsvej 19 i Andrup
27. oktober: 10 halmballer på Nørtorupvej 332 i Ålegårds Hede
1. november: Lade med halmballer på Holmsøvej 102 i Holmsø
4. november: To affaldscontainere på Brøndumvej 25 i Fjerritslev
5. november: Et skur med fire cykler på Tennisvej 7 i Fjerritslev
10. november: Forsøg på ildspåsættelse på en hytte på Borup Allé 8 ved Fjerritslev Skole
15. november: Lade med halm om landbrugsmaskiner på Kettrupvej 35 i Kettrup
17. november: Et skur med to affaldscontainere på Danmarksgade 38 i Fjerritslev
17. november: En container på Vestergade 6 i Fjerritslev
17. november: Lade med halmballer og en bil på Vestergårdsvej 5 i Aggersund
18. november: En container på Håndværkervej 15 i Fjerritslev
19. november: Skur med halm på Svinkløvvej 1 i Fjerritslev
19. november: Stråtækt hus på Thistedvej 22 i Fjerritslev
21. november: Skur på Vestergade 68 i Fjerritslev
23. november: Hedeområde ved Grønnestrandsvej/Hedevej
Brande skabte frygt
Den 34-årige mand blev anholdt 28. november sidste år, efter politiet offentliggjort en overvågningsvideo fra et af brandstederne.
Han blev efterfølgende varetægtsfængslet og i første omgang sigtet for 23 påsatte brande.
De påsatte brande begyndte for alvor at skabe frygt i Fjerritslev-området i begyndelsen af oktober, hvor en række stråtækte sommerhuse brændte. Det var også først her, at politiet gik ud og fortalte, at der formentlig var en brandstifter på spil.
Men efter et års efterforskning mener politiet altså, at manden står bag 33 brande, der strækker sig længere tilbage i tid.
Retssagen starter 1. november og der forventes at falde dom 21. november. Den 34-årige nægter sig skyldig.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, hvilket betyder, at den 34-åriges navn, stilling og bopæl ikke på offentliggøres.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.