- Fjerritslev fortsat velkommen

Brovst og Aabybro mødes om storkommune 28. september

Lokalpolitik 21. september 2004 06:00

BROVST: Selv om Fjerritslevs borgmester Otte Kjær Larsen (V) efter den kolde skulder fra både Aars og Thy-kommunerne nu tror meget på, at Fjerritslev bliver en del af en Jammerbugtkommune, så har borgmester Mogens Gade (V) ingen planer om at invitere Fjerritslev til nye møder om en Jammerbugt-kommune. - De to økonomiudvalg fra Brovst og Aabybro mødes 28. september for at tage "første spadestik" til en ny Jammerbugt-kommune. Men alle døre står da fortsat åbne for både Pandrup og Fjerritslev. Men politikerne i de to kommuner må selv finde ud af, hvor de vil være med, siger Mogens Gade. - Vi ser Fjerritslev som en naturlig del af Han Herred, men Fjerritslev må selv komme med et udstil, tilføjer han. Når de to økonomiudvalg fra Brovst og Aabybro mødes, skal der blandt andet tages fat på udfærdigelsen af et stykke papir til Indenrigsministeriet, som viser, at Aabybro-Brovst kan være en bæredygtig kommune. - Vi skal have set på hvilke opgaver, vi kan klare, og hvilke vi skal have hjælp tili et samarbejde med Aalborg, siger Mogens Gade. Derimod skal de to økonomiudvalg ikke tage stilling til eksempelvis hvor det fælles rådhus skal placeres. - Efter min opfattelse skal denuværende lokalpolitikere nedlægge de eksisterende kommuner. De nye, der vælges i november nsæte år, skal så finde ud eksempelvis hvor rådhuset, skal være, og hvor forvaltningerne skal placeres, siger Mogens Gade.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...